Tilberedningstid: Ca. 1/2 time + ca. 2 timer til kogning. Sjus dig frem med ingredienserne – jo mere kød, jo flere ingredienser og brug dem du bedst kan lide.

Skank, bov eller fx ribbensteg med ben.
Ekstra hud til at give kogelagen stivelse eller husblas

Kogelage
2 løg
5 hele nelliker
3-4 laurbærblade
Persille
20 hele peberkorn
Salt
Porrer, gulerødder, selleri – eller hvad du lige har i dit køleskab

Krydderiblanding

½ løg
1 spsk. salt
2 tsk. peber
1 tsk. stødt
allehånde
½ tsk. stødt
nellike
½ tsk. stødt
muskat

Vi købte et godt stykke skank (1 kg) hos slagteren og bad om ekstra hud til kogelagen. Vælger du at koge lidt ekstra hud med i lagen, slipper du for at bruge husblas.

Skær evt. dit kød i lidt mindre stykker og læg alle grøntsagerne ved. Mas det hele lidt sammen og hæld vand ved så det kun lige dækker. Bring det i kog og lad det simre i 11/2-2 timer – eller til kødet falder af benene. Husk at skumme kogelagen undervejs.

Tag kødet op og si grøntsager fra kogelagen. Hæld kogelagen tilbage i gryden og lad den koge ind. Lad den koge godt ind, så er der større chancer for at den bliver helt stiv, når den køler ned.

Pil kødet af benene og kasser sværen og fedtet. Hak kødet groft med en kniv, tilsæt krydderblandingen og evt. et finthakket løg. Smag sylten til og kom det op i aluforme eller skåle.

Når kogelagen er reduceret, hælder du den over sylten, og kun så den lige akkurat dækker. Stil sylten på køl natten over.

Tips: Du kan evt. vælge at finthakke nogle løg og persille og blande med kødet inden du hælder kogelagen over.

Se film.

Share to