Tele Cocina elsker, når vi kan forsøde verden. Så da arrangørerne bag Børnedistortion spurgte os om vi ville give en hånd og en ordentlig omgang cup cakes til arrangementet, sagde vi med det samme JA!

I år går alt overskuddet fra Børnedistortion til ‘Barndrømmen’, der arbejder for at fodre udsatte børn i Danmark en masse kultur og gode oplevelser, så de kan vokse sig store og stærke og få opfyldt deres drømme.

Vi havde ikke drømt om, hvor mange 1000 cup cakes fylder! I en almindelig ovn, i en almindelig lejlighed fik vi kamp til stregen. Men det har været sjovt fra allerførste gram. Og i de sidste dage har vi bagt og bagt og bagt så vi i går kunne sælge cup cakes på Nørrebro og i dag på Vesterbro. En cup cake koster en flad tyver og overskuddet går ubeskåret til ‘Barndrømmen’.

Tele Cocina bagte to slags cup cakes. Drømmer du om kager i lange baner, så er det bare med at sætte i gang. Den første kommer her: En sand chokodrøm.

Se opskrift

Læs mere om ‘Barndrømmen’ og Børnedistortion her.