3 kilo madæbler, fx Belle de Boskoop
400 g lys rørsukker
200 g brun farin
Citronsaft og citronskal fra 2-3 citroner
Ca. 3-4 Stjerneanis
Ca.  2 tsk. Allehånde
1 vaniljestang
Ca. 300 ml vand
Skær æblerne i grove tern med kernehus, skræl og hele molevitten. Der er smag i det hele. Hæld alle ingredienserne i en stor gryde og lad det småkoge til æblerne er helt kogt i smadder. Smag til og put lidt ekstra krydderi i, hvis du synes. Kom æblemassen i en grov sigte og mos æblemassen igennem. Skyl dine glas med Atamon eller noget stærkt spiritus – så holder smørret sig længere. Og opbevar æblesmørret i køleskabet eller koldt og mørkt. Når du har taget hul på et glas, kan det holder sig en lille måned.

Nogen vælger at krydre deres æblesmør med kanel og nelliker, men jeg synes det er synd for den gode æblesmag og en tand for julet.
Spis fx æblesmør på ristet brød, på pandekagen, i yoghurten, i tærten eller spis det som chutney til stærke kødretter.

Share to