Tele Cocina - AlbóndigasAlbóndigas er den spanske frikadelle, og hver egn har sin opskrift. Denne opskrift stammer fra den spanske del af Nørrebro.

Mine Albóndigas er lavet af hakket kalvekød, masser af citronskal, persille, kraftig tomatsmag og chili til at bide lidt på tungen. Jeg spiser albóndigas til salat og brød eller fx til tortilla española. Og de er forrygende kolde. (Der er noget med, at man ikke må genvarme retter med persille. Så lad vær’ med det.)

Jeg laver tomatsaucen først og lader den simre, mens jeg gør farsen klar. Når farsen er formet og kommet i tomatsaucen, kommer fadet direkte i ovnen på 200 grader i et kvarterstid.

Til et spansk fad med albóndigas, skal du bruge cirka:

Tomatsauce
40 g finthakket serranoskinke
Godt med jomfruolivenolie
1 stort hakket løg
4-5 fed hakkede hvidløg
Solmodne tomater + 1 dåse tomatpure
Lidt vand
Frisk rosmarin eller persille
Citronskal
Smag til med paprika, salt, sukker og peber

Fars
150 g hakket kalvekød
50 g hakket serranoskinke / bacon
Salt, peber og paprika
3 fed friskpressede hvidløg
1 lille revet løg
Frisk rosmarin eller persille
1 æg
Rasp så farsen binder (uden af blive tør)

Se film.

Share to