3 vildænder (bryst og lår)
20 blommer
3-5 æbler eller æblesmos
En lille håndfuld stjerneanis
3 friske chilier fra Jeppes have
2-3 spsk. allehånde
Olivenolie
Soya
Salt & peber
Evt. lidt sukker

Læg et lille snit på ændernes brystkasse og flå dem. Skær bryst og lår fra – og læg de skyllede andestykker i marinade af soya, stjerneanis, allehånde, chili og olivenolie. Sjus dig frem… og vær rundhåndet med krydderierne. Vildænder kan smage en smule kraftigt, så de kan sagtens tåle godt med krydderi. Andestykkerne kan sagtens ligge i marianden natten over.

Halver blommer og æbler og fjern sten og kernehus. Læg blommer og æbler i bunden af et stort fad og hæld and og marinade ud over. Hæld evt. lidt ekstra olie, soya og vand ved. Sæt hele molevitten i ovnen ved 170 grader i cirka 2 timer – eller til kødet er helt mørt. Hold øje med, at anden ikke bliver tør. Det er det værste.

Opskriften er til cirka 6 personer.

PS. Vi var temmelig mange til middag, så vi stegte også en hel and i samme fad. Den blev brunet og fyldt med appelsin, æblemos, salt og peber. Vi brugte æblemos, fordi vi samme aften valgte at servere Gammeldag æblekage til dessert, og alle æblerne var blevet til mos.

Se film.

Share to