Denne portion er til 4-5 personer.

1 lille pose glasnudler
500 g hakket oksekød
1 løg
1 bakke bønnespire
1 frisk rød chili
3-4 friske forårsløg
1 kinakål, skal dampes
1 bundt koriander
1 stor ”tommelfinger” (4-5 cm) frisk ingefær
Kinesisk sichuan peber
Kyllingefond (eller grøntsag- eller hønsebouillon i kogende vand)
Dråber af stærk chiliolie
Vindruekerneolie til stegning

Hak løg og steg det på panden sammen med det hakkede oksekød – godt med salt og peber.

Mens kødet steger, gør du alle de andre ingredienser klar. Hæl den kinesiske peber i morteren og giv dem hele armen. Hæl kogende vand over nudlerne og lad dem hvile i cirka 10 minutter – eller til de er bløde og gode. Hvidkålen skærer du i skiver og damper let. Det er bedst, hvis der stadig er bid i kålen. Og alle de andre ingredienser hakker du hver for sig og hælder i hver sin skål.

Når alt er hakket, stegt og dampet er du klar til at anrette. (Du kan også vælge at sætte alle skåle på middagsbordet, så dine gæster selv kan dosere.) Start med nudlerne, så kødet, alle de andre ingredienser og fond. Afslut med et tyndt drys kinesisk peber og dråber af den stærke chiliolie. Vær ikke bange for den kinesiske peber – bare husk at den gør sig bedst i et tyndt lag.

Den varme fond fungerer som en slags suppe og skærer de skarpe kanter af hvidløg, ingefær og chili og gør hele smagsoplevelsen rund og lækker. Hæld fond i mindst 1/3 af skålen. Det kinesiske peber vil få suppen til at ligne mosevand, og den vil knase lidt jord-agtigt. Det skal du bare tage som et godt tegn.

好胃口

Se film

Share to