Stegte sild kan du krydre lige som du vil, eller bare stege og spise dem som de er. Vælger du at marinere dine stegte sild, så er de bedst, når de har stået et døgn i marinaden.

Sild
Rugmel
Salt & peber
Peberrod og æble (revet)
Sennep og dild
Olie
Lige del eddike – lige del sukker
Løg (skåret i skiver)
Hele peberkorn
Laurbærblade
Hele allehånde
… og de krydderier du rigtig godt kan lide

Marinade
Kog eddike, løg, krydderier og sukker – og smag til. Måske skal den have lidt mere sukker måske et skvæt eddike til. Alt afhængigt af hvor surt eller sødt du ønsker den skal være. Lad den køle af inden du hælder den over de stegte sild.

Sild
Åben dine sildefileter og put enten revet peberrod og revet æble i – eller fx sennep og dild. Vend nu sildefileterne i rugmel og steg dem i olie (ikke smør). Steg dem et par minutter på hver side og hold lidt på dem, idet du lægger dem på den varme pande. Så undgår du nemlig, at de folder sig ud. Lad dem køle en smule, læg dem i patentglas og hæld marinaden over. Marinaden skal dække de stegte sild.

Se film.

Share to