(10-12 pers.)

Opskriften kan virke lidt uoverskuelig. Men det er synsbedrag. For faktisk er det bare en simpel kage mættet med tre slags mælk pyntet med frosting.

Kage
2 cup mel
2 tsk. bagepulver
1 cup sødmælk
5 æg
1 tsk. vaniljeekstrakt
6 spsk. smør
2 cup sukker
½ tsk. salt

Tre slags mælk
1 dåse sødet, kondenseret mælk
1 dåse kondenseret mælk (evaporated)
1 cup fløde
½ tsk. vaniljeekstrakt

Glassur / frosting
2 æggehvider
½ cup sukker
¼ cup vand
½ tsk vaniljeekstrakt

Forvarm ovnen til 180 grader.

Varm smør og mælk ved svag varme og lad det køle af.

Pisk æggene rigtig godt i en stor skål. Tilsæt sukker og forsæt med at piske i 5 minutter. Nu har du en lækker hvid æggesnaps. Hæld mel, salt og bagepulver i æggemassen og rør godt. Tilsæt til sidst det lune mælkesmør og vaniljeekstrakt.
Smør en springform og hæld dejen i. Bag kagen i 40-45 minutter.

Lad kagen køle i 10-15 minutter inden du hælder de tre slags mælk over. Stille og roligt. Når kagen har suget al mælk, skal den køle i minimum 3 timer i køleskab.

Nu er kagen helt kold og klar til glassur (frosting). Smelt sukker og vand i en lille gryde over svag varme og pisk æggehviderne helt stive. Når sukkeret er helt smeltet (og kølet en smule), kan du langsomt hælde det sammen med æggehviderne og tilsætte vaniljeekstrakt. Bum. Så er der frosting. Smør frostingen ud over hele kagen og stil den evt. i køleskab til du skal spise den.

Se film.

 

Share to