Opskriften er lang men nem. Og du kan forberede det hele flere timer før gæsterne ringer på døren. Den perfekte dessert.

Denne portion er til 4-5 personer.

Crumble
Ca. 150 g mel
180 g hvid sukker
Smør så det passer

Bland mel og sukker og smuldr smørret i. Når det hænger fint sammen, men er klumpet, breder du dejen ud på bagepapir. Bag din crumble ved 150 grader til den er gylden og knaser let. Vores ovn bager ikke ens i begge sider, så vi vendte bagepladen undervejs. Lad din crumble køle helt af inden du bruger den, så bevarer den nemlig sin sprøde krumme.

Mascaponecreme
2 bøtter mascapone
75-100 g hvid sukker
Vaniljekorn fra 2 vaniljestænger
1 tsk. kanel
Citronsaft fra ca. ½ citron
½ l fløde

Pisk alle ingredienserne godt sammen med en elpisker – og smag til med citronsaft. Tilsæt ingredienserne lidt af gangen. Når cremen er rørt færdig, sætter du den på køl og giver den lov at sætte sig.

Bær
1 pose skovbær (friske eller frosne)
1 dl rom

Dagen før lægger du dine skovbær i blød i rom. Du skal kun bruge bærrene, så si saften fra bærrene inden du bygger din trifli.

Har du mod på det, kan du bruge bærsaften til at lave perler til toppen af din trifli. Du skal bruge 5 g agar til 1 liter saft. Start med at koge saften op sammen med agar. Når det er kogt op, tager du saften af blusset og drypper lige så stille små saftdråber ned i vindruekerneolie (der har ligget på frost natten over). Når alle dråber er faldet helt til bunds, kan du lige så stille hælde dem ud i en si og pynte din trifli med de fineste perler.

Pynt
Frisk mynte

Se film

Share to