Vi har været på fisketur med Havstrygeren. Vi gik om bord kl. 12 og var i havn igen kl. 17. Vejret var med os, og vi kastede snøren ud efter havets flotteste sild. Men flotte sild er ikke nemme at få på krogen. Så dagens fangst blev (kun) syv sild. Selvom Skipper Dyt ikke var tilfreds, var vi glade og gik i køkkenet for at stege og marinere. Vi tilberedte en omgang stegte sild med kartofler og smørsov, en stegt-marineret sild med sennep og dild og en stegt-marineret sild med peberrod og æble. Se alle billederne fra turen her – og film fra fisketuren og opskrifter bliver serveret i løbet af ugen. Velbekomme.

Book din egen fisketur
Havstrygeren stævner ud fra Helsingør Statshavn og du kan læse mere og booke din egen fisketur på www.fishing.dk.